Brno!

Så går turen sgu mod Tjekkiet. Lidt efter midnat sætter jeg mig ind i en bus, og kører mod Brno, med alle mine skønne medstuderende. Eller ikke dem alle, men de fleste! Det bliver helt sikkert en rigtig god tur, selvom jeg på ingen måde har råd. Men sådan er det. Jeg vil ikke undvære det. En uge med en masse teater, en masse venner og en masse øl. Det bliver skønt, og hvis vejret bliver godt er det bare endnu bedre!

Jeg må dog indrømme, at jeg har haft lidt svært ved at glæde mig, sådan rigtigt. Jeg er ikke sikker på hvad det er, men det er irriterende. Det hænger nok sammen med at jeg ikke lige kan se, hvordan jeg skal få råd til at flytte til juni. Det er lidt dumt. Det føles lidt som om, at jeg lever på lånt tid. Der er ikke rigtig noget der betyder det store for mig, fordi jeg har fået en meget klar fornemmelse af at intet vare ved. Det er skræmmende; selvom det måske er rigtigt, så er det ikke noget man skal gå og tænke på. Jeg går i sådan en konstant tilstand af ligegyldighed. Har svært ved at sætte mig op til ting.

MEN, nu går turen mod bedre tider, og så vil jeg glæde mig over det. Det bliver en meget lang bustur, men mon ikke det nok skal gå. Jeg er i hvert fald begyndt at glæde mig!