Disse to ting er mig meget vigtige for tiden:
The National
Lige pt. er de soundtracket til alt jeg foretager mig. Det er virkeligt fantastisk musik. Hvis jeg ikke hører deres musik, så går jeg og har brudstykker af dem i hovedet, eller også sidder jeg og spiller dem på guitar. Specielt nummeret 90 Mile Water Wall fixer jeg konstant for tiden. Så sørgelig. Jeg hader at fortolke sange, men når jeg hører den sang får jeg et billede i hovedet, jeg ikke kan komme af med. Et billede af en mand, der har erklæret sin kærlighed til en kvinde og blevet afvist. En mand på hans mest sårbare, stå og kigge ned i jorden og ønske sig væk. Ikke fordi han vil væk fra hende, men fordi han tror hun vil have det bedre uden ham.
Og nyd lige den violin...
Californication
Jeg fik lige set sidste afsnit af sæson 3, og jeg må sige at jeg var lidt blæst væk. Så modigt et afsnit, og en perfekt afslutning på en hæsblæsende sæson. Jeg er altid imponeret, når man kan skabe så meget spænding og på en meget hektisk måde, uden at miste synet for den egentlige fortælling. Gennem hele sæsonen sidder man ofte og krummer tæer, på Klovn-agtig facon, fordi man ved det går galt. Men til forskel fra Frank Hvamm i klovn, kender Hank Moody konsekvenserne af alle sine handlinger, han har bare ikke rygraden til at ændre noget. Men i de sidste par afsnit kommer alle skeletterne ud af skabet, og vi ser en mand i frit fald, indtil han får nosset sig sammen, vinder pigen og den umiddelbare lykke. Kun for at blive indhentet af fortiden en sidste gang. I mine øjne kunne serien slutte hvor sæsonen gør det. Det ville være det moralsk og kunstnerisk rigtige at gøre, men for pokker hvor er jeg glad for at sæson 4 er på vej.
Fem hurtige tanker:
* Avatar er en fabelagtig film. Jeg synes ikke folk skal hænge sig i at historien er uoriginal. I bund og grund er det en god historie, der er skide godt fortalt, og hvis folk ikke værdsætter god historiefortælling er det sgu sørgeligt. Tænk på hvor mange kunstværker verden ville være snydt for, hvis alle skulle være originale! Ps. Visuelt er den et vidunder.
* Jeg glæder mig til at se om Bengals kan vaske en pinlig indsats i søndags af sig, og give New York Jets en røvfuld på lørdag. Blot deres 2. playoff kamp siden 1991, og så skal den fandme sidde der!
* Jeg er begyndt at spille guitar igen. Det er en skam at der ofte går så længe imellem, for det betyder at jeg aldrig for oparbejdet mine skills, til mere en lejrbåls brug. Og hvorfor er det så svært for mig at synge samtidig? Lige så snart min høre hånd skal bevæges lidt uden for en 4-4 takt, så fucker jeg helt op hvis jeg samtidig synger. - Overdrivelse fremme forståelsen, men hør 90 Mile Water Wall igen. Den rytme gider min hånd ikke, hvis jeg synger samtidig.
* Jeg synes Torchlight er et fedt spil. Fedt og ikke mindst billigt! €9 kom jeg af med via Steam, og det er klart alle pengene værd! Det kan bedst beskrivelses som en spillemæssig efterfølger til Diablo, mens vi venter på Diablo 3.
* Jeg er ved at være træt af ikke at have plads.
onsdag den 6. januar 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar