AFC North Champs + lidt jul

Sådan! Her til aften slog Cincinnati Bengals Kansas City Chiefs, i en kamp der var tættere end den skulle have været, men ikke desto mindre sikrer Cincinnati Bengals divisionstitlen! Det betyder minimum én hjemmebanekamp i slutspillet, og det er blot 2. gang siden 1990 at Bengals kvalificerer sig til slutspillet! I den anledning har jeg lige smækket den her sammen:



#15, er det nummer deres WR Chris Henry spillede med, han døde under tragiske omstændigheder kort før jul.

Apropos jul, så har den jo lige været forbi. Det var en hyggelig tid, men jeg har ikke savnet jul uden små børn i familien! Laura er ikke gammel nok til at forstå hvad der sker, men det er Lucas og derfor gejler han Laura op, så der er to små energibomber der er helt oppe at køre. Hele december. De fik nemlig en lille gave hver morgen, så Lucas var umulig at få i seng om aftenen, og stod op før en vis herrer iklæder sig fodtøj. Man skal ikke være fra Vulcan, for at beside logisk sans nok til at kunne se, at det vil gøre ham træt når vi nærmer os d. 24. Og ganske vist, blev han stille og roligt mere og mere umulig.

Selve juleaften var hyggelig. Lines mor og hendes kæreste kom, og vi fik rigtig god mad - som man nu engang gør. Vi sprang desserten over, fordi Lucas var begyndt at blive utålmodig. SÅ i stedet hoppede vi straks ind til træet og sang. Jule sange og andre sange som Lucas bestemte. Vi snakker klassikere som Lille Peter Edderkop, som Laura også kan fingerdansen til. Eller, hun ved at det er noget med fingrene når hun hører den sang. Det var meget sjovt. Trunde ville også gå med rundt om træet, men der var ikke plads nok til at hun kunne komme hele vejen rundt, så hun gik en halv omgang flere gange.

Da gaveudpaknings ritualet kom i gang, var jeg ved at få stress. Jeg lavede ikke noget, men lige pludseligt flød det hele med legetøj, og Lucas og Laura skreg hver gang de fik at vide at de lige skulle vente lidt. Det var selvfølgelig oven i den normale samtale, og det at folk pakkede gaver ud. Tror min evne til at fokusere blev presset en anelse der. Men det var fint nok. Det var jo hyggeligt, og egentligt holder vi jo julen for de små, så det var godt at de hyggede sig. Lucas blev oppe sammen med far og legede med hans nye ting, længe efter vi andre måtte give op. Han har sovet en del siden da. Men han var glad, og så var jeg glad.

Så nu er julen så småt overstået, og jeg skal igen have tiden til at gå. Jeg skal finde ud af noget med Cecilie en af dagene. Gerne inden jeg smutter til Århus for nytåret - hvilket jeg også lige skal have koordineret med betaling for mad, overnatning og sådan. For ikke at snakke om transport. Og jeg skal finde ud af om det er flere dage jeg bliver der.

Jeg vil slutte af med noget der betyder meget for mig. Noget der rør mig. Sangen er Becks cover af Everybody's Gotta Learn Sometime. Musikvideoen er fra Eternal Sunshine of the Spotless Mind. Jeg har altid fundet det umuligt at vælge yndlings sange, yndlings bøger og sådan. Egentligt også yndlingsfilm, men da jeg så Eternal Sunshine døde den tvivl ligsom ret brat. Fantastisk, vidunderlig film, og i denne musikvideo går både sang og billedside op i en højere enhed. Det er mættet med stemning. I love it.