Efter...

Der er lunken kaffe på kanden – dr. Phil på sendefladen
Engangsskraber i tasken – jeg tænder smøgen på kogepladen
Flasker og ubrugte kondomer på bordet, der håner mig imens
Jeg drikker mig ned, for at komme oven på igen

Jeg pimper en romantiseret frihed til den betaler for torturen

Og bilder mig selv ind, der kommer noget kreativt ud af den her druktur

Men med en sylespids naivitet jeg aldrig har ladet i stikket for noget

Vil jeg vandre kviksandet gult og blåt med en snor om månen

Dedikeret – uden at kigge tilbage

Kan ikk’ høre forskel på regndråberne på hætten og pladestøjen på mp3′en

Tilfældig fest – tilfældig mig – med en promille jeg ikk’ kan tælle til

Har jeg samvittigheden på genopkald for der er intet signal i helvede

Og nu jeg reduceret til bartenders mareridt,

Bekræftelses afhængig, røde øjne der føder løgne, på vrangsidens kødmarked

Hvor du tænker – hvor langt skal jeg gå for et godt råd?

Og du opdager det er cirka dobbelt så langt som du skal for gratis coke