tirsdag den 16. marts 2010

Puha...

Nå så gik den ikke længere for Chelsea i Champions League. Gider ikke bruge så mange kræfter på det, jeg vil blot konstatere at jeg er dybt skuffet over spillet. At dommeren er blind og overser 2 klare staffespark, og nægter at give Samuel en advarsel for at være et kæmpe svin, er der ikke så meget at gøre ved. Sandheden er at Mourinho er en fantastisk træner, og han har en stor del af æren for at Inter er videre.

Dagene flyver afsted for mig, synes jeg. Hurtigere end jeg vil have det forsvinder de ud af vinduet, uden at jeg får gjort noget med det. Jeg synes livet suser forbi mig, uden at jeg kan følge med og nå at nyde det. Jeg har af en eller anden grund svært ved at sætte mig op, til at gøre de ting jeg ved jeg skal, så som at læse, rydde op, søge bolig osv. Jeg ender i stedet bare med at sidde og undre mig over hvor min tid blev af. Jeg har seriøst brug for struktur, og jeg må nok desværre indse, at jeg selv er eneste løsning på det.

Jeg har bare svært ved at se hvor den struktur skulle komme fra. Det hænger nok også sammen med at jeg har svært ved at finde ud af hvad fanden jeg laver. Jeg er kommet tilbage til Århus for at gennemføre min uddannelse, men hvad pokker vil jeg egentligt bruge den til? Sandheden er jo at jeg bare gerne vil have en villa i en hyggelig forstad, hvor jeg i stilhed kan nyde min kone, mine børn og min hund mens de alle leger ude i haven. Alt min tid i Århus har jeg på ingen måde brugt på at komme tættere på at få en kone, og jeg de ting jeg har bedrevet har bragt mig længere fra nogensinde at få råd til et hus. Det virker som om det hele kører lidt i en anden retning end jeg havde håbet. Da min far var i min alder, var jeg fyldt 3 og ham og hans kone ventede barn nummer 2. Jeg sidder i et rod der ikke fjerner sig selv, og venter på at penge og klarhed kommer løbende.

Jeg ville ønske jeg havde penge.
Jeg ville ønske jeg så godt ud.
Jeg ville ønske jeg vidste hvad jeg ville.

Jeg ville ønske jeg havde selvtillid til ikke at gemme mig bag en maske af selvironi og sarkasme.
Jeg er altid glad, har altid en hurtig kommentar, griner af alle - mest af alt mig selv, men jeg lukker ikke folk ind. Jeg trækker mig når de kommer for tæt på. Og dem jeg hellere end gerne vil lukke ind kan jeg ikke få fingrene i.

Ingen kommentarer: