torsdag den 18. marts 2010

Roadtrip!

I går fandt jeg pludseligt ud af, at jeg havde lovet mig selv væk til en gratis forestilling i Aalborg. Vi skulle op og se Woyzeck på Aalborg Teater. Havde hørt en masse godt om forestillingen, så det var jo bare super. Alle de andre fra studiet tog toget, men Mathias var hurtig til at sige, at vi bare kunne samles fem gutter om at tage bilen. Så kunne vi gøre en lille roadtrip ud af det. Og som i alle andre roadtrip historier, så kom vores også til at indebære en bil der gav op. Lidt uden for Hobro begyndte alle lamper i bilen at lyse og der stod "STOP" på instrumentbrættet. Så vi stoppede, og kunne straks se en masse røg stige op fra motoren. Damn. Vi fandt ud af, at den var overophedet, og vi blev nødt til at hælde noget vand i den. Men vi havde jo ikke lige frem noget vand. Så vi trillede lige så stille ind til Hobro, hvor vi fandt en Automester. Han havde lukket, men en venlig sjæl der bode lige ved siden af, hjalp os og gav os lidt vand. Så vi hældte vand på bilen, og blev overrasket over hvor meget der egentligt kunne være i den. Det var som om vandet røg lige i gennem... fuck. Slangen var knækket, og vi var screwed. Bilen ville ikke holde til Aalborg, og vi kunne ikke nå ind til Hobro og tage et tog til Aalborg, hvis vi ville være der fra star på forestillingen. Men vi fik parkeret bilen på Hobro station og ringede så rundt, for at se om vi kunne blive sluset ind under forestillingen eller hvad vi skulle gøre. Det endte så med at vi løb fra Aalborg station til Teateren, og så blev vi lukket ind ca. en halv time inde i forestillingen. Det passede lige med at en af spillerene lige kom med en kommentar om nye gæster, der fik hele publikum til at klappe af os. D'oh. Men vi  kom ind!

Forestillingen har jeg selvfølgelig svært ved, at bedømme den på fair vis. Men det var en flot forestilling, og ham der spillede Woyzeck var forrygende. Efter forestillingen fik vi mulighed for lige at snakke lidt med nogle af skuespillerene og dramaturgen, hvilket var interessant. Derefter besluttede vi at vi skulle i byen. Det var jo St. Patricks Day, og vi var i Aalborg, så vi endte i Jumfru Ane Gade. Der var ikke så meget gang i den, og vi skulle nå et tog omkring midnat, så helt vildt blev det aldrig. Men Det var sgu sjovt nok. Da vi så kom til Århus kl 2, blev Noto og jeg hevet op i Marias lejlighed, med et løfte om kylling i karry! Det blev dog bare til pølsehorn, men var stadig hyggeligt. Jeg kom først hjem kl 4.30. Skulle så have undervisning kl 8, men på mærkværdig vis blev min alarm slået fra, så jeg først vågnede kl 11.

Ærgerlig!

I aften kan det være jeg tager til forpremiere på Valhalla Rising med Mads Mikkelsen, i Øst for Paradis. Nicolas Winding Refn kommer selv og snakker om hans nyeste film og der er Mjød og tørret kød! Kunne godt blive interessant.

Ingen kommentarer: