Flytte, flytte, fuckmand

Jeg burde egentligt være super glad lige nu. Jeg hører Entakt, imens jeg så småt er begyndt at pakke. Jeg flytter jo på mandag. Tilbage til Århus efter over to måneders fravær. Det bliver fantastisk, men hvorfor er jeg så ikke glad?

Jeg hader at pakke. Specielt denne gang, fordi jeg ikke skal pakke det hele. Simon har valgt at lade sine møbler og sådan stå, så jeg skal bare pakke de ting jeg får brug for de næste tre måneder. Dvs tøj, bøger, computer og dvder. Dvderne er ikke engang vigtige, men jeg kan ikke tage afsted uden. Det er slemt nok at jeg er kommet frem til, at det nok er klogest at efterlade cderne.

Måske er det det? Tanken om at jeg bare kommer til at bo til låns nærmest. En anden mands seng, en anden mands møbler, ja faktisk en anden mands værelse. Samtidig ved jeg, at om tre måneder skal jeg flytte igen. Hader at flytte. Ved ikke hvor jeg skal flytte hen. Hvis jeg er heldig finder jeg noget fedt nede i byen, det kan også være at jeg til sidst bare bliver nødt til at takke ja til et lille lorte værelse i Brabrand. Måske finder jeg ikke noget, og så ryger jeg tilbage her til. Jeg hader få ting mere end den usikkerhed. Og oven i det hele, er der lige det der med at jeg er kommet en måned bagud med uddandelsen, som jeg skal hente - hvilket sikkert bliver gennem ekstra eksaminer. Yay.

Jeg ville ønske jeg kunne sige, at der var styr på mit liv. At jeg vidste hvad jeg ville, hvor jeg ville det og hvem jeg ville have med. I stedet er det mig der panisk famler i blinde efter bedre tider. Jeg håber mere end noget andet at jeg kan tage på Roskilde med fornyet glæde. Et lækkert sted at bo i flere år, et klart mål med min uddannelse og en sød tøs til at holde mig i hånden når jeg har brug for det. Som nu.

Når det så er sagt, så glæder jeg mig til århus igen. Uanset hvad fremtiden bringer, så vil jeg hellere gå til grunde omgivet af venner og en by med sit eget liv.

Det vil altid være sjovere at surmule i smilets by.