Det er endnu engang ved at være noget tid siden jeg sidst har gebærdet mig på disse sider, og endnu engang må jeg altså forklare, at det ikke er dovenskab, travlhed, dårlig blogstil eller et pludseligt indskud af det der "liv". Tværtimod, fristes man til at sige. Sidste blog forklarede hvordan hele min familie lå syge, og hvordan jeg egentligt bare kunne vente på at det blev min tur. Heldigvis skulle jeg ikke vente så længe. Det er så betydet at jeg ikke har kunne have computeren tændt. Folk der kender den satan, ved at den larmer helt ustyrligt. Ikke godt når man er syg.
Hen over tirsdagen begyndte jeg så småt at få det dårligt, og natten til onsdag fik jeg ikke sovet. Jeg havde vildt ondt i halsen, og det forhindrede mig i at sove. Det fortsatte så selvfølgelig onsdag, hvor jeg også lige fik smidt snot i hele ansigtet. Jeg tog til læge (på min fødselsdag :( ) og blev sendt hjem med den vanelige "det er sikkert intet". Gu' er det da noget! Jeg har ikke sovet pga af det, og det smadrer min fødselsdag! Nå, tiden gik og det blev ikke bedre. Lørdag begyndte det at stoppe med at gøre ondt i halsen, og i stedet fik jeg vild tinitus og begyndte at mærke en bihulebetændelse komme snigende. Mandag måtte jeg så til lægen igen, og jeg fik udskrevet noget pencilin. Derfra er det stille og rolig blevet bedre, til den punkt at jeg endeligt i nat kunne sove! I går sov jeg fantastisk fra kl 6. om morgenen til kl 10, men i nat sov jeg rent faktisk gennem natten! Det er første gang jeg har fået mere et et par timers sammenhængende søvn siden tirsdag i sidste uge! 10 dage uden søvn plejer jeg at kalde festival, men jeg skal love for at der intet festlig var over det her. Det var et helved. Heldigvis(?) var det ikke den influenza som resten af familien havde fået. Der var lige en time til to, hvor jeg havde alle influenza symptomer for fuld udblæsning (føj for et ordvalg), hvor jeg så også troede at jeg skulle dø, men ellers blev jeg forskånet for det stads. I stedet fik jeg så lov til at ligge og tælle timer hver nat i en uge.
Det er en besynderlig ting, for man kan virkelig gejle sig selv op i sin frustration. Der var tidspunker hvor jeg var seriøst sindssyg; bare sad under min dyne med sveden dryppende af mig, rokkede frem og tilbage og skiftevis grinede, græd og nynnede Miley Cyrus' Party in the USA. Andre gange, fik jeg talt fornuft til mig selv, og fik pulsen ned så jeg kunne slappe af. Her lå man så og prøvede på at sove. Det er ikke en god taktik. Man skal ikke prøve. Det endte med at jeg næsten behandlede det som en gåde. I ved hvordan tankerne bare flyver afsted lige før man falder i søvn, i det der semi-drømmeland. Her blev det til at spil, hvor jeg skulle udføre en række handlinger i en bestemt rækkefølge for at få lov at sove. Disse kombinationer sluttede altid med et kæmpe snøft, eller et vildt host. Og så var jeg jo vågen og kunne starte forfra. Som ugen gik blev dette spil udvidet, og det var som om der kom flere personer med. Jeg måtte ofte minde mig selv om at jeg var alene. Det var vildt fucked. Søvnløshed har jeg før været plaget af, men aldrig så ekstremt. Aldrig så vildt, at min største irritation den ene nat, var jeg ikke kunne græde fordi det gjorde for ondt. I går nat var det så en helt vild hosten der smadrede søvnen. Indtil kl 6, hvorefter jeg så pludseligt vågnede op kl 10 og havde det fantastisk. I går var stadig en syg dag, men jeg sov sgu ud i nat, og jeg føler helt sikkert at jeg er ved at være oven på igen.
Det manglede fandme også bare. Jeg har aldrig haft svært ved at se når det går mig skidt, og jeg er super god til at have ondt af mig selv, men det her har fandme været nogle vilde måneder. Efter mit blindtarmseksperiment, lovede jeg mig selv at ændre det. Jeg skulle ikke være så emo, for jeg har det skide godt. Der findes mange folk der har det værre, og jeg vil ikke gå og være ynkelig, når jeg kan sprede glæde. Yeah well, efter to måneder i en papkasse fyldt med økonomiske problemer, ensomhed, afslag på bolig flere gange, og en masse rod i mit hovedet der skulle gøres noget ved, begyndte det at lysne. Jeg fik penge, jeg fandt et sted at bo og så videre, og så bliver jeg selvfølgelig bundet til sengen i over en uge. Fordi det har jeg jo gjort mig selv fortjent til. Jeg vil ikke ynke, jeg vil blot konstatere at selvom jeg godt ved der er mange, i vis situation jeg ville have det værre, så har jeg kun min egen referenceramme. Jeg kan ikke tage hensyn til hvordan andre har det, når jeg selv skal tage temperaturen på mit liv. Og jeg synes fandme jeg har brugt min uheldskvote. Jeg ville ønske, at jeg troede på skæbnen. Fordi så var der i det mindste nogen man kunne pege fingre af, mens man tænker at hvis det er meningen at det skal gå, så går det nok. Og min idé om karma er også ved at ryge ud af vinduet, for jeg mener ikke jeg har gjort mig fortjent til den her tur. Jeg har fejlet, og lavet en masse lort, men jeg har altid selv været den det er gået ud over, så jeg synes det er unfair.
Men ikke mere brok, fordi NU lysner det. Jeg kunne mærke det da jeg vågnede i morges. Som om man vågnede fra et mareridt. Herfra løfter jeg panden og møder verden med et smil og et håb til at bære mig frem. Hvorfor? Fuck hvorfor. Lige om lidt smelter sneen væk, bladene springer ud og før jeg ved af det, danser jeg rundt i sommersolen igen. En sommer med Roskilde, og i år med en tur til Toscana med gutterne. I den anledning vil jeg lave en iTunes playlist med en masse glad musik. Og her vil jeg fortælle om et par forestående ting som jeg glæder mig til. Nogle ved jeg sker, andre måske, nogle ved jeg hvornår, andre ca.
- Jeg skal flytte. Marts, allerede. Det er jo lige om lidt. Jeg glæder mig til at aftale med Simon hvornår jeg skal hente nøglen, og så bare kan gå ud af mit værelse og være midt i Århus. Jaja, det er midlertidigt, men det er midt på Mejlgade, og det er en uendelighed bedre end det jeg har nu. Jeg glæder mig så meget til Århus igen. Forhåbentligt kan jeg følge med på studiet, selvom jeg er kommet en måned bagud.
- Brno. Aner ikke hvordan det udtales, men der går årets studietur hen, og jeg håber jeg kan komme med. Deadline'en er passeret og derfor skrev jeg en sød mail til Annelis, hvor jeg forklarede at det først på dags dato (2. februar) var blevet muligt for mig at vide om jeg kunne komme med. Hun skrev tilbage at hun ville høre dem ad i Brno, og vende tilbage til mig. Som jeg forstår det har hun bestilt hotelværelser, og jeg kan ikke i min vildeste fantasi se, at det skulle være et problem at der kom én mere med. Men ak, hun har ikke svaret endnu, og jeg synes det er længe siden jeg skrev. Vil jo bare gerne vide om det kan lade sig gøre. Ville være weltclass!
- Roskilde Festival har en blog konkurrence, hvor de vil vælge 9 som skal blogge om og fra festivallen. Jeg søgte ind for længe siden, og selvom jeg ikke tror jeg bliver valgt, så ser jeg lidt frem til deadlineen på lørdag. Det ville været alt, alt for fedt at komme gratis til Roskilde, med fuld adgang og så bare for at skrive om det. Noget jeg jo kommer til at gøre alligevel. Jeg aner ikke hvornår de kontakter vinderne, men jeg tror som sagt ikke på det. Vil ikke skrue nogen forventninger i vejret, da jeg ved, at jeg ville blive skuffet ved at afslag, selvom jeg vidste jeg var dårlig.
- Måske skulle jeg holde øje med tilmeldingen til at bliver tutor igen? Det var jo en fantastisk oplevelse første gang. Men gider jeg virkeligt at være ham der har prøvet det før, og har styr på en masse? I think so!
- Sommer. Varme. Roskilde. Venner. Grilmad. Toscana. Varme.
Jeg er glad for at glæde mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar