Kolesterolfest og svinepest

Jeg har lige været ude og poste tre breve. I ved, breve, de der mails lavet af papir, som man putter ned i de der store røde skraldespande. Tre breve der stort set sikrer min videre eksistens som et selvstændigt menneske. Ét brev der gør at jeg er nu er forsikret så jeg kan leve livet, ét brev der giver mig penge til at leve for og ét brev der giver mig at tag over hovedet til at leve under. Hvis nu de breve bliver væk i posten, så er jeg på røven, men hvis de når frem flytter jeg til Århus til Marts. Det bliver underligt, men forfærdeligt godt, at komme tilbage. Komme i gang med at leve ordenligt igen. Og så kommer jeg til at på på Mejlgade, lige over for Ris-Ras og en spytklat fra Loco. Det bliver crazy. Men jeg må huske at minde mig selv om at det er midlertidigt. Jeg skal stadig lede efter et permanent sted at bo. Det ville ligne mig at glemme det indtil en måned før jeg skal flytte igen. Men nej, nu skal jeg fandme have styr på mit pis.

I nat sad jeg oppe hele natten og så afslutningen på en fantastisk NFL sæson. For mig har det være lækkert at se Bengals have en god sæson, selvom mange ting kunne forbedres. Næste år har vi et vildt svært program, så det bliver næppe til playoffs igen, men man har lov at håbe! I går skulle finalen så spilles, og det endte også med at blive en forrygende kamp mellem de to hold der har været bedst gennem hele sæsonen. New Orleans Saints endte med at vinde og udløse en kæmpe fest i den hårdt ramte by. Det kom blot dage før deres kæmpe store byfest Mardi Gras, så det betyder at en hel storby i USA nu ligger i sprit de næste tre uger. Det har de fandme fortjent. Ville ønske jeg kunne være der med dem.
I stuen på Als var der endnu engang lagt op til den helt store Kolesterol Bowl. Den der burger er fandme nasty. Den smager godt, men man skal ikke tænke over hvad man spiser, og når dit hjerte begynde at hamre skal de bare skylles til ro med Cola. Det er den klassiske opskrift på en Roethlisburger, som er opkaldt efter Pittsburgh Steelers QB Ben Roethlisberger. Den består af en kæmpe klump kød, røræg, bacon, ketchup og en masse smeltet cheddarost. Ikke noget salat, eller noget sundt på nogen måde. Hvis dit kolesterol-tal ikke er højt i forvejen bliver det det efter sådan en omgang. Hey, det er kun Super Bowl én gang i året.

Ellers er alt helt ad helveds til herhjemme. Lucas var åbenbart blevet ramt at svinepesten, og selvom han er ved at være ovenpå igen, så har han smittet min far, Line og lille Laura. Så det er jo fantastisk. Line forlod sengen for første gang siden mandag i går, Laura græder konstant og min far forsøger at bide det i sig, at tage sig af de to, samtidig med at Lucas jo heller ikke er helt på toppen. Jeg stiller mig til rådighed som jeg kan, men Laura og Lucas vil jo ikke have mig men far eller mor. Det bliver godt når de begynder at blive raske. Og nu hvor jeg har holdt mig sygdomsfri de første par uger, så synes jeg bare at jeg skal styre helt uden om. Gider ikke til at være syg nu. Ikke nu hvor  mit held lige skal til at vende til det bedre.